Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Den daglige struktur og forudsigelighed skaber tryghed

Forudsigelighed og gentagelse øger lyst og mod til leg og læring

Gode lege- og læringsforudsætninger skabes gennem struktur med plads til spontanitet. I Solhuset har vi en genkendelig rytme i hverdagen. Nedenfor er angivet cirka tider for et dagsforløb, hvilket vi håber kan give en fornemmelse af vores dagligdag.

Morgenstund og formiddag med velkomst, måltider og aktivitet

  • 6.15 Solhuset åbner og børn modtages i alrummet. Når vi sammen har sagt farvel til ”forældrene”, starter dagen for nogle med at spise morgenmad, andre har brug for en stille stund eller hjælp til at få etableret sig i en leg.
  • Kl. 7.00 Vuggestuens yngste børn modtages i vuggestuen, de ældste får lov at blive i alrummet (børnehaven), hvis de har lyst.
  • Kl. 7.30 De fleste af vuggestuens børn samles i vuggestuen. Nogle børn går på legepladsen med en voksen, andre børn bliver indenfor og hjælper bl.a. med at gøre formiddagsmad/frugt klar.
  • Kl. 8.45 Frugt og formiddagsmad i vuggestuen i små grupper.
    kl. 9.15 Frugt og formiddagsmad i børnehaven i forbindelse med samling  for alle børn.
  • Kl. 9.15-11.00 Aktivitet i grupper, lege på tværs i huset eller på legepladsen, ture ud af huset, individuelle indsatser.
    Middagsstund med måltider, middagslur og legeplads
  • Kl. 10.45 Frokost i vuggestuen spises altid indenfor, da vi har madordning med økologisk varmt eller lune retter på menuen. Desuden da vuggestuens børn bare bedst kan koncentrere sig om sin mad, når den indtages i samme ramme hver dag.
    kl. 11.00 Børnehaven spiser frokost i den ramme, der giver bedst mening ift., hvordan formiddagen er gået. Primært spises madpakken i mindre grupper, hvor de faste pladser skiftes ind imellem. Nogle gange spiser vi under halvtaget på legepladsen, i alrummet eller ude af huset, hvor madpakken er med på tur.
  • Kl. 11.30 Leg på legepladsen for de vågne børn. Børn fra vuggestuen og børnehavebørn med behov får en lur sover eller hviler sig.

Eftermiddag med måltid, leg og aktivitet inde og ude

  • Kl. 13.30 til 14.00 Vuggestuens børn vågner og er sultne, så de får deres eftermiddagsmad.
  • Kl. 14.00 Frugt i børnehaven enten ude på legepladsen eller i vores samlingsrum. Til indendørs samling læses og fortælles historie, eller måske er der skuespil/teater, der er så sjovt, at det er svært at holde munden lukket og frugten indenbords for latter og grin. Der arbejdes med læreplanstemaerne i en voksen-barn styret ramme, hvor læring bliver til leg.
  • Kl. 14.00 - 15.30 Leg i både vuggestue og børnehave. De ældste børn fra vuggestuen får nogle gange lov at komme i børnehaven, hvor de leger på tværs med deres ældre rollemodeller, der her er rollemodeller som ”lille-hjælpere”.
  • Kl. 15.30 De fleste børn samles,  ude på den store legeplads, i alrummet eller i vuggestuen afhængigt af dagens aktuelle lege og børnesammensætning. De yngste med særligt behov for ro, bliver i vuggestuen med en voksen indtil kl. 16.
  • kl. 16-16.45 alle børn samles, og der er nu en personale til de børn, der er i Solhuset. Vedkommende vurderer, hvor gruppen skal være.
  • Kl. 16.45  lukker Solhuset